Kaare Kristensens billedforedrag ”Shackletons sidste ekspedition til Antarktis”.

Det foregår torsdag den 10. oktober 2024 klokken 19 i
Marineforeningens Marinestue, Kovnogade 2 (Mellemarmen).
Prisen er 50 kroner inkl. en øl eller en vand.
Kaare fortæller om foredraget:
I marts 2022 meddelte BBC, at vraget af skibet Endurance (Udholdenhed) var blevet
fundet på 3000 meters dybde ved Antarktis, og der blev taget fotos af det velbevarede
skrog. Endurance var det fartøj, som den engelske polarforsker Ernest Shackleton be-
nyttede til sin ekspedition til Antarktis i 1914 – 1916, hvor han som den første ville
krydse kontinentet fra kyst til kyst.
Selv om ekspeditionen mislykkedes, blev polarfærden alligevel noget af en myte, da det
under enorme anstrengelser og lidelser lykkedes at redde alle de 28 mand ombord fra
den visse død. Mændenes skib blev skruet ned af isen, og de tilbragte 10 måneder på
en drivende isflage i isnende kulde og med en ensformig kost af stuvede pingviner og
sælkød. Dernæst lykkedes det for dem i åbne både at sejle til Elefant-øen og derfra vi-
dere til South Georgia, en strækning på 1300 km hen over et ofte stormfuldt hav. Den-
ne sejlads krævede alt af mændenes udholdenhed og bliver betegnet som en af de
største bedrifter i Englands historie.
Shackleton bliver af erhvervsledere brugt som et eksempel på fremragende lederskab.
Han døde i 1922 af et pludseligt hjertetilfælde, og de to sidste deltagere i ekspeditionen
døde i henholdsvis 1974 og 1979.
Foredraget er en fortløbende fortælling med en mængde billeder, som ekspeditionens
fremragende fotograf optog på polarfærden.
Varighed 2×45 min.

Tilmelding er åben
Tilmelding og betaling senest den 3. oktober

Herunderses de tilmeldte

Skriv til os

21699556